IT-system fra Sønderborg kan forhindre dansk EU-bøde

16. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Hvor forsvinder elektronikaffaldet hen?

EU forlanger en dokumentation for 130.000 tons affald, men vi kan kun finde 75.000 tons.

Et IT-firma fra Sønderborg har løsningen.

Et avanceret og brugervenligt IT-system, udviklet af Sønderborg-virksomheden Maack IT, kan være det værktøj, som kan sikre, at Danmark ikke skal betale en bod til EU, fordi vi ikke umiddelbart er i stand til at leve op til Kommissionen krav om dokumentation for bortskaffelse af elektronikaffald.

I dag køber danskerne årligt 200.000 tons elektriske produkter fordelt på alt lige fra vaskemaskiner, radio,TV, IT-skærme, computere til mobiltelefoner og mindre husholdningsmaskiner. EU kræver fra sommeren 2018, at vi kan dokumentere, at vi indsamler og genanvender 65 procent af de mængder, vi køber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er problemet: I det eksisterende system blot kan dokumentere 75.000 tons, mens EU kræver 130.000 tons.

Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Genvindingsindustrien og Dansk Erhverv har i et partnerskab med Miljøstyrelsen kortlagt, hvorfor Danmark ikke har en bedre dokumentation af, hvor de udtjente elektriske produkter bliver af.

En af de fem anbefalinger fra partnerskabet er, at få et tidssvarende indberetningssystem, der gør det nemt at dokumentere, hvad der indsamles.

Gennemprøvet system

Artiklen fortsætter under annoncen

Det system, som Maack IT har udviklet i bl.a. tæt samarbejde med Arwos Forsyning i Aabenraa, anvendes i dag på ca. 100 genbrugspladser over hele landet til optimering af bortskaffelse af andet affald, og derfor også af størstedelen af landets affaldstransportører.

Når en container er fuld, forsynes den med en tack og QR-kode som transportøren aflæser med en smartphone.

Hermed er data om indhold og mængde registreret, og informationen følger nu indholdet på den videre færd gennem genvindingssystemet. Sker der afvigelser undervejs, vil det automatisk blive registreret.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er ikke i tvivl om, at vi indsamlet betydeligt mere end de nuværende tal viser. Udfordringen er at få det dokumenteret. Det kan vores system, og vi kan forsyne miljømyndighederne med aktuelle og korrekte data”, siger direktør Esben Maack Brandt i en pressemeddelelse.

Han har netop præsenteret løsningen – PickUp – for Dansk Producentansvars System, DPA-System, der sammen med Miljøstyrelsen har ansvaret for at dokumentere, hvor meget elektronikaffald, der vender tilbage til genbrug.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bag DPA-System står Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Interessen for løsningen er god, blandt andet fordi den passer ind i den cirkulære økonomi, og giver positive gevinster for alle, der arbejder med genanvendelse af elektronikskrot.

“Den registrering der finder sted i dag sker i et system med en analog historie. Det er statisk og ikke dynamisk. I en tid, hvor arbejdsmarkedet nærmest skriger efter dygtige medarbejdere, ser jeg ingen grund til, at mennesker er beskæftiget om indtastning af data i et system, når data kan hentes automatisk. Vores løsning er født digitalt, og anvendelsen er intuitiv”, siger Esben Maack Brandt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Maack IT vil, ifølge Esben Maack Brandt, være i stand til i løbet af få måneder at levere en løsning, der sikrer, at DPA-System og Miljøstyrelsen leverer valide data til Danmark og EU.

Det er data, der ikke kan anfægtes, fordi de er født hos den, der bestiller en afhentning af elektronikskrot.

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...