Iværksætteri: Biokemiker vil sælge viden via nettet

24. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Sønderborg Iværksætter Service sidder biokemikeren Benedicte Lerche og tænker over, hvordan hun kan gøre al sin viden om biokemi til en god forretning. Drømmen er at sælge viden over nettet til både danskere og amerikanere.

“Når vi mennesker får stress, så reagerer kroppen og vores biokemi ændrer sig”, siger Benedicte Lerche til benedicte lercheSønderborgNYT. Hun forklarer, at stofskiftet daler og det kan give en række følgevirkninger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forskellige reaktioner i kroppen kan gøre, at vi aldres hurtigere end vi håber.

Og når vi tænker på alle de tv-serier, hvor det handler om at være så ung som muligt så længe som muligt, så er det tydeligt, der er et stort marked for Benedicte Lerches viden.

“Her på Sønderborg Iværksætter Service kan jeg komme og sætte mig i nogle timer og arbejde koncentreret på min idé. Et plus mere er, at der er andre mennesker, som jeg kan spørge om konkrete ting”, siger Benedicte Lerche.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Sønderborg Iværksætter Service har også flere relevante kurser, som ikke koster penge, så dem følger jeg også”, siger Benedicte Lerche.

Velkommen til alle

Biokemikeren benytter sig af det åbne værksted, hvor alle og enhver kan komme og sætte sig ved et bord. Herfra er der fri adgang til andre iværksættere og husets ansatte. Og de alle deler gerne ud af deres viden og erfaringer.

“Måske vil det vise sig, det er en god idé at rykke helt ind i huset og arbejde fuldtids med ideen”, siger Michael Hamann, som er chef i Sønderborg Iværksætter Service.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har du iværksætterdrømme, så følg Sønderborg Iværksætter Service på Facebook

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...