Jacobsen Blomster: Hjemmeplejen på Nordals hentede den velfortjente buket

25. juli 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag formiddag var Laila Z. og Britta fra hjemmeplejens Distrikt Nordals en tur i Sønderborg, hvor de skulle hente en sommerbuket hos Jacobsen Blomster.

Buketten skal stå i fællesrummet hos hjemmeplejen.

“Det er med stor glæde, jeg giver Jer den her buket med hjem til Nordals. Det er ikke en buket, som I har vundet i en lodtrækning, men en buket, som mange af SønderborgNYTs læsere har skrevet, I fortjener”, sagde Mette Jacobsen til de to medarbejdere, der var sendt til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette Jacobsen havde også fundet chokolade frem, som de to vinder-repræsentanter, fik med sig.

Direktør Helle Mønsted, der er øverste chef for blandt andet hjemmeplejen, var inviteret til overrækkelsen.

“Jeg blev rigtigt stolt af hjemmeplejen, da jeg læste alle de kommentarer og jeg er så taknemlig for, at der er rigtigt mange mennesker, der – ligesom jeg selv – er dybt taknemlige for den store indsat, som I yder hver eneste dag”, sagde Helle Mønsted.

“Vi har det rigtigt godt sammen i vores distrikt og vi hjælper altid hinanden. Og så er vi så heldige, at vi også har en rigtig god leder”, siger blomstermodtagerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemmeplejen på Nordals er dagligt indenfor hos 525 borgere – og der er i alt cirka 900 daglige besøg.

26. april 2024 112, Sønderborg

Bilen ramte et hus

26. april 2024 112

Torsdag aften mistede en 18-årig mand herredømmet over sin bil, da han kom kørende på Sundgade i Sønderborg. “Han ramte et hus og heldigvis er der alene tale om materielle skader”, siger Martin Hess Pedersen fra Politigården. Politiet er i gang med at undersøge, om bilisten skal sigtes.

Læs mere...