Jan Prokopek Jensen glæder sig over ændringer i Jobcenters ressourceforløb

13. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Ressourceforløb forkortes, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til tre år – og ikke fem år som i dag. For borgere over 50 år indebærer det en afklaringsgaranti, så man inden for tre år ved, om man for eksempel skal på førtidspension eller i fleksjob, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes borgere, som kan have mest gavn af en langsigtet og tværfaglig indsats.

Borgere med under seks år til folkepensionsalderen skal derfor ikke længere i ressourceforløb. Det flugter med aldersgrænsen for, hvornår man kan søge om seniorpension.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det glæder mig rigtig meget, selvom jeg mener de burde have afskaffet ordningen helt. 98 procent af forløbene i Sønderborg endte det seneste år med en førtidspension eller et fleksjob. Så det er meget begrænset, hvor mange der er kommet i ustøttet arbejde”, siger formanden for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Jan Prokopek Jensen til SønderborgNYT.

Politisk har Arbejdsmarkedsudvalget gennem de seneste to-tre år forsøgt at begrænse antallet af ressourceforløb i det omfang de kunne – og i dag er der væsentligt færre forløb end for to år siden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det har så medført at vi har oplevet en større stigning i antallet af førtidspensionister og fleksjobbere. Og vore gode sagsbehandlere behøver efter min opfattelse ikke dette unødvendige forsinkelsesforløb”, siger udvalgsformanden.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...