Jan Prokopek: Martin Zeissler skal nok komme videre

Arkivfoto

Arkivfoto

12. februar 2015 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

SønderborgNyt skrev onsdag om nordborgenseren Martin Zeissler, der var initiavtager til det, der i medierne blev kaldt Miraklet i Nordborg, hvor frivillige gjorde det lettere for syriske asylansøgere at falde til.

Martin Zeissler er stoppet med det frivillige arbejde og det samme er syv mere fra frivilligskaren på 10 mand i Nordborg.

“Opgaven er for stor og for vigtig til, at den skal løses af frivillige”, siger Martin Zeissler til TV SYD.

Jobcenter vil hjælpe

Martin Zeissler har op til jul været i et såkaldt aktiveringsforløb og hjalp syrere til at finde balancen i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Forløbet er slut og nu skal der gøres noget andet for Martin Zeissler. Jeg så gerne at Udlændingestyrelsen oprettede et job til ham”, siger formanden for Arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek til SønderborgNyt. Han tilføjer:

“Men jeg eller kommunen kan ikke bare selv ansætte folk i Udlændingestyrelsen og heller ikke på Danfoss eller Linak for den sags skyld”, siger udvalgsformanden.

Jan Prokopek roser den store indsats Martin og andre frivillige har lavet i Nordborg.

Han slår gentagne gange fast, at Martin Zeissler nok skal få hjælp fra Jobcenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jobcenter hjælper mange mennesker hver eneste dag og i det store hele, så gør de det godt”, siger Jan Prokopek.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...