Jazz-klubben er klar til næste års koncerter

16. december 2013 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Efter en forrygende jubilæumssæson er Sønderborg Jazzclub klar med programmet for første del af 2014 med syv koncerter på fire måneder. Sønderborg Jazzclub rundede 60 år i 2013, og den er dermed landets ældste jazzklub.

Sønderborghus huser Sønderborg Jazz Clubs søndagskoncerter.

Sønderborghus huser Sønderborg Jazz Clubs søndagskoncerter.

Artiklen fortsætter under annoncen

– I bestyrelsen satsede vi på matinè-koncerter. Det vil sige koncerter på søndag eftermiddage. Det lader virkelig til, at medlemmerne og andre koncertgængere har fundet, at det tidspunkt er det helt rette, og vi har da også haft mange besøgende, der ikke står i medlemskartoteket, siger formanden, Carsten Nicolaisen.

2014-sæsonen begynder allerede den 12. januar med sekstetten Sophisticated Ladies, der faktisk har huseret på den danske jazzscene i mere end 20 år. Ikke som sekstet, men som trio med Marie Schmidt på piano, Helle Marstrand på bas og Benita Haastrup på trommer. Den har så ved forskellige lejligheder knopskudt sig med tenorsaxofonisten Christina Dahl og andre. Som det fremgår af gruppens navn har der absolut været en afsmitning fra Duke Ellington.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jazzklubben har også bestilt sangerinden Sinne Eeg, Kathrine Windfeld Sekstet, Thomas Franck Quartet, Malene Kjærgaard og Claus Waidtløw Quarteet samt trioen Emborg, Hess og Dayyani.
25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...