Jesper Koch: Der er rigtigt mange der har del i Syttendes Michelin-stjerne

13. september 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er helt sindsygt og jeg er superstolt. Sådan lyder det fra Hotel Alsiks gastronomiske chef, Jesper Koch, umiddelbart efter det blev offentliggjort, at Restaurant Syttende har fået en Michelinstjerne.

“Peter Rødsgaard, som styrer køkkenet på Syttende har meget stor del i, at vi har fået Sønderjylland og Hotel Alsik på landkortet og det har resten af personalet også. Det samme har Peter Mads Clausen og Per Have. Og så har vi altså knoklet og gjort og umage”, siger Jesper Koch til SønderborgNYT. Han har hele tiden selv troet på, det var muligt at få den anerkendelse, som der ligger i en stjerne i Michelin-guiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har haft arbejdsro og der er blevet vist tillid fra både Per Have og Peter Mads Clausen fra Bitten & Mads Clausens Fond og de viste forståelse, omend de blev en smule utålmodige, da vi udskød åbningen af Syttende. Men det var det rigtigte at udskyde den, fordi vi vidste, hvad vi ville”, siger Jesper Koch.

Han fortæller videre, at han og Peter Rødsgaard er et godt team.

“Vi er ærlige, vi stoler på hinanden og vi giver hinanden plads. Derfor arbejder vi godt sammen”, siger Jesper Koch.

Artiklen fortsætter under annoncen

Peter Rødsgaard fortæller, der ligger fantastisk meget arbejde bag den nyerhvervede Michelin-stjerne.

“Og det at få en stjerne i Michelin-guiden er meget stort, fordi det er den mest betydningsfulde internationale guide til de bedste spisesteder”, siger Peter Rødsgaard.

“Det er jo ikke bare Jesper Koch og jeg. Det er et stor hold, der har del i det her. Og de har knoklet”, siger han.

Og der blev også sagt tak til personalet fra Syttende, som mandag aften var samlet på 18. etage på Hotel Alsik, hvor Jesper Koch holdt en lille tale.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har fået en stjerne, men nu må i ikke tænke, at vi stopper her. Det gør vi nemlig ikke. Jeg vil stadig kræve rigtigt meget af Jer, fordi vi vil blive ved med at gi’ vores gæster de bedste madoplevelser og den bedste service”, sagde Jesper Koch til Syttendes kokke og tjenere.

“Bitten & Mads Clausens Fond bakkede os op, da vi ville lave Syttende og de var med på at hente Peter Rødsgaard hjem fra Sverige. Og så skal I vide, at uden Jer, så ville det her aldrig have lykkedes”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortalte videre, at både Per Have og Peter Mads Clausen har ringet og ønsket tillykke.

“Og så kan jeg fortælle, at jeg siden i onsdags har kunnet holde på en hemmelighed. Det var nemlig i onsdags, jeg fik at vide, at vi i dag, mandag, ville få en stjerne”, sagde Jesper Koch.

 

 

 

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...