Jobansøgningerne til Statens IT er i hus

10. august 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Regeringen har i januar bestemt, at dele af Statens IT skal flytte til Sønderborg – og siden har kommunens medarbejdere  arbejdet på at gøre klar til selve flytningen – og på det næste møde i Erhvervsudvalget bliver de lokale politikere orienteret om status på tingene.

Statens IT vil i første omgang flytte til lejede lokaler i Sønderborg by, hvorefter den permanente placering bliver i Augustenborg. Her kræves der dog en del ombygning i lokalerne, der har tilknytning til Landbrugsstyrelsen, så indflytningen her sker først i løbet af 2019.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flytningen betyder ledige jobs.

De 17 stillinger er inden for IT support, IT arkitektur samt projektledelse. Afdelingen skal ledes af to teamledere.

Efter opslag i forskellige medier – samt via distribution af invitationen til ledige i Sønderborgområdet og til jobcentrene i Haderslev, Tønder og Aabenraa – blev jobmatchdagen holdt den 31. maj på Alsion.

Ca. 60 interesserede jobansøgere mødte op på dagen og blev informeret om kommende ledige jobs.

Interesserede jobansøgere fra andre kommuner blev derudover informeret om de forskellige tilbud til tilflyttere af Tilflytterservice, der også var til stede sammen med Jobcentret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var her også fokus på hjælp til partnerjobs.

Den ledige teamlederstilling er nu blevet besat, og der er ifølge Statens IT indkommet mange kvalificerede ansøgninger til de øvrige ledige stillinger.

Herunder et antal fra deltagerne på jobmatchdagen, som vil blive indkaldt til samtale.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...