Jobcenter er altid i bevægelse til det bedre

11. marts 2015 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

På Jobcenter i Sønderborg er der ansat flere end hundrede mennesker, der dag efter dag møder på jobbet. De kan med jævne mellemrum læse i presse og på sociale medier, at de ikke gør deres arbejde godt nok.

Arbejdsmarkedsudvalgets formand Jan Prokopek synes, der gøres en virkelig god indsats i Jobcenter.

Arbejdsmarkedsudvalgets formand Jan Prokopek synes, der gøres en virkelig god indsats i Jobcenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og det stemmer på ingen måde overens med den undersøgelse, der er lavet på borgernes tilfredshed med vores indsats”, siger Jobcenterchef Anne Kirk. Hun vil ikke hænges op på, om der er 6000 eller 7000, der deltog i undersøgelsen.

“Det husker jeg ikke præcis, men jeg husker, at 86 eller 88 procent af brugerne er meget tilfredse”, siger Anne Kirk. Undersøgelsesresultatet støttes af en undersøgelse fra LO, der planter Sønderborg Jobcenter på pladsen som landets næstbedste.

“Det er selvfølgelig dejligt for os og jeg må sige, at det giver en vis troværdighed, der er LO, der står bag undersøgelsen”, siger Anne Kirk. Der er ikke tid til at hvile på laurbærrene. Jobcenter skal hele tiden vogte over reglerne og hele tiden arbejde på at gøre alting endnu bedre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dagens opgaver

Jobcentre i hele landet er helt og aldeles styret af regler og paragraffer, der sendes fra Christiansborg.retten

“Så meget af vores arbejde handler om at implementere lovgivningen efterhånden, som den sendes ud”, siger Anne Kirk. Når der løbende ændres på regelsættene, så skal hele medarbejderstyrken konstant opdateres.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er derfor, jeg siger, de arbejder hårdt”, siger Jobcenterchefen til SønderborgNyt. Deres platform for at servicere borgerne er i konstant forandring.

Uanset hvor godt medarbejderne sørger for at være helt på det rene med regler og paragraffer, så sker det, der laves fejl.

“De fejl snakker vi om og vi lærer af dem”, siger Anne Kirk. Desuden arbejdes der meget med kommunikation.

Kommunikation

“Vi skal forklare kompliceret lovgivning så enkelt som muligt. Når en af sagsbehandlerne sidder foran en borger og fortæller om de muligheder, der er indenfor lovgivningen, så kan sagsbehandleren sagtens få det indtryk, at borgeren har forstået det korrekt”, siger Anne Kirk. Men det sker i enkelte tilfælde, at borgeren ikke har det.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når forklaringerne ikke opfanges korrekt, så føler borgeren sig snydt, fordi han eller hun bestemt har den opfattelse, at det var noget andet, der blev sagt”, siger Anne Kirk. Så der gøres meget for, at sagsbehandlerne kan sikre sig, at borgere forstår budskaberne på samme måde som dem selv.

Mediernes rolle

SønderborgNyt – og måske også andre medier – fortæller gerne om borgere, der føler, de er kommet i klemme i alle regler og paragraffer i Jobcenter. Og også om de, der mener, de ikke får en korrekt behandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det ville måske være mere fair, hvis der også blev fortalt historier om alle de mennesker, der bliver sendt på kursus og rent faktisk kommer i arbejde. Medier skriver jo om alle de glade studenter, når de får huen på og ikke om de elever, der må opgive uddannelsen eller måske ligefrem dumper.sønderborgnyt

Men det er bare ikke dem, der får sig et job, der sætter sig til computeren eller ringer til redaktionerne.

“Det skal de heller ikke. De skal da gå glade rundt og fortælle, at det lykkedes dem at finde et arbejde”, siger Anne Kirk.

Og at hun og hendes store mandskab gør en god indsats, det ses tydeligt i den interne brugerundersøgelse og nu også på LO-målingen.

 

24. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Torsdag åbner Rema 1000 i Center Øst

24. april 2024 Erhverv

Når klokken slår otte i morgen, torsdag, går dørene op til den nye Rema 1000-butik i Center Øst og det glæder den erfarne købmand, Søren Eilersen, sig til. “Vi er ikke helt klar til at åbne endnu, men det det er tæt på. Vi har ikke fået de ferske varer hjem endnu, men torsdag morgen […]

Læs mere...