Jobcenter skal være den foretrukne rekrutteringspartner

12. marts 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

“Jobcenter Sønderborg skal være virksomhedernes foretrukne rekrutteringspartner”. Sådan lyder det første af de to overordnede mål i den nye beskæftigelsespolitik 2019 – 2022, der netop er godkendt af Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.

Det andet mål er endnu færre på offentlig forsørgelse.

”Det er vigtige og ambitiøse mål, som kun bliver til virkelighed, hvis virksomhederne, borgerne og medarbejderne i Jobcentret fastholder et tæt samarbejde. Vi har stor fokus på at fastholde og udbygge det gode samarbejde med virksomhederne. Her er kodeordene god service og sikring af, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Endelig har vi fokus på opkvalificering af ledige, så kompetencerne matcher virksomhedernes behov, og på at fastholde flere delvis-sygemeldte på virksomhederne”, siger udvalgsformand Jan Prokopek Jensen i en pressemeddelelse.

22. juli 2026 112, Gråsten

Tyvene gav ikke op og vendte tilbage

22. juli 2026 112

Tyvene ser ikke ud til at have opgivet garagen på Felstedvej i Gråsten. Blot få dage efter et indbrud, hvor der blev stjålet værktøj, har ukendte gerningspersoner igen været på spil på den samme adresse. Denne gang lykkedes det dog ikke at komme ind i garagen. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands […]

Læs mere...