Jobcentret er klar til at svare på virksomheders spørgsmål

19. marts 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mange spørgsmål rejser sig på virksomhederne i kølvandet på myndighedernes tiltag for at bremse Corona-smitten. Der er godkendt flere hjælpeforanstaltninger, men hvad er egentlig op og ned på virksomhedernes muligheder?

Jobcentret er klar til at hjælpe med svar.

”Corona-pandemien har vendt op og ned på vores verden. Alle er ramt, men især vores private virksomheder er presset og dermed også deres medarbejdere. Der er stor frygt for fremtiden – klarer vi skærene? Jeg er glad for at kunne sige, at vores Jobcenter i den situation står klar med gode råd og vejledning. Jeg vil opfordre vores virksomheder til at kontakte Jobcentret og få en snak, hvis de er i tvivl om, hvorvidt de kan anvende arbejdsfordeling, lønkompensation eller noget tredje i denne ekstreme situation”, siger formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Jan Prokopek Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er for eksempel vedtaget en hastelov, som giver arbejdsgivere udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der udbetales til lønmodtagere, der er ramt af eller i karantæne på grund af Corona-virus. Der er også mulighed for i nogle tilfælde at yde lønkompensation i stedet for at hjemsende medarbejdere, ligesom reglerne for arbejdsfordeling er gjort mere fleksible, skriver Sønderborg Kommune.

”Det er alt sammen sat i værk for at hjælpe virksomhederne igennem en ekstremt vanskelig situation. Jeg vil tro, at virksomhedslederne har rigeligt at se til med at styre deres virksomhed i det oprørte hav, og så er det rart at kunne få hjælp til at tolke de nye ordninger”, siger udvalgets næstformand, Niels Ole Bennedsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jobcenter Sønderborgs Virksomhedsservice kan desuden svare på spørgsmål om rekruttering af medarbejdere, igangværende praktikforløb, løntilskudsforløb og lærepladser. Der er også hjælp at hente på hjemmesiderne med hhv. Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Jobcenter Sønderborg er åbent for telefonisk rådgivning mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl. 8-15 og torsdag kl. 8-17 på tlf. 88 72 40 27.

Man kan også kontakte Jobcenter Sønderborg pr. mail: [email protected]

Artiklen fortsætter under annoncen

HUSK – støt den lokale handel! 

INFORMATION OM COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
SønderborgNYTs Corona-kategori

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os stå sammen – hold afstand!

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...