Jørgen Mads Clausen i front for Als-Fyn-projektets styregruppe

Arkivfoto

Arkivfoto

2. marts 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg og Faaborg-Midtfyn Kommune er officielt gået sammen om at arbejde for en fast bro-forbindelse mellem Als og Fyn. Torsdag mødtes projektets styregruppe for første gang, og her blev bestyrelsesformanden for Danfoss, Jørgen Mads Clausen, valgt til formand.

Danfoss-formanden har i flere år været fortaler for en bro i stedet for de nuværende færger.

“Jeg ser store perspektiver i en fast forbindelse, og jeg glæder mig over, at vi nu for alvor går i gang med at gøre projektet til virkelighed”, siger Jørgen Mads Clausen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En fast forbindelse vil være et boost til udviklingen i Syddanmark, og den vil med ét gøre det markant mere attraktivt at drive virksomhed og bo i regionen.

“En bro vil løfte det sydlige Danmark og vil samtidig løse nogle store nationale trafikproblemer, så det er en god investering. Ikke kun lokalt og regionalt, men også nationalt”, siger Jørgen Mads Clausen.

Styregruppen skal i gang med at undersøge, hvordan en bro kan realiseres. Herunder hvem der skal betale for den, og hvordan miljøet vil blive påvirket.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En bro mellem Fyn og Als et af de tre infrastrukturprojekter i Danmark, der giver det bedste afkast. Så en bro vil være en investering, der tjener sig selv hjem igen, og derfor kan det også være interessant for blandt andet pensionskasser at investere i projektet”, siger Jørgen Mads Clausen.

Det var iøvrigt også Jørgen Mads Clausen, der gjorde en masse mennesker klogere på alle fordele ved en fast forbindelse mellem Als og Fyn for år tilbage på gymnasiet i Faaborg.

Der talte Jørgen Mads Clausen om, at broen vil skabe et nyt trekantområde, hvor Sønderjylland, Hamborg og Sydyn kommer i spil.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...