Jørgen S. Donagan: Fotoalbum kan bremse falske hjemmehjælpere

14. oktober 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I de seneste dage har der være triste episoder med falske hjemmehjælpere, der stjæler fra ældre mennesker – og kommunen har opfordret til, at de ældre beder om at se id-kortet, når de ikke kender den hjælper, der står i døren.

Jørgen S. Donganon har flere gange gennem de seneste par år haft kontaktet hjemmeplejechef Charlotte Gjørup fra den kommunale hjemmepleje om netop den mulighed og risiko der er for, at det kan lade sig gøre at falske plejere kan skaffe sig adgang til borgernes hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg foreslog, at man laver en side til borgernes plejemappe, som de har stående i deres hjem, hvor der er afbilledet og navngivet det pleje personale, som borgerne kan risikere at møde i deres hjem”, siger Jørgen S. Donganon til SønderborgNYT.

Han fortæller videre, at forslaget blev pure afvist af hjemmeplejechefen, der ikke vil have taget billeder af kommunens medarbejdere – lige med den twist, at de jo allerede ta’r billede af dem til deres id-kort, som kommunen opfordrer til at de ældre beder om at se.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemmeplejechef Charlotte Gjørup siger til SønderborgNYT:

“Når jeg opfordrer de ældre til at bede om id-kort fra hjemmehjælpere, som de ikke kender eller genkender, så er det en enkel og tryg måde at sikre sig på”, siger hun.

“Hjemmeplejen kommer hos borgerne på nogenlunde faste tider og der kommer aldrig uanmeldte ekstrabesøg”, siger Charlotte Gjørup.

Alle kan kopiere kommunens id-kort

“Enhver kan gå bare lige ud i Bilka og købe på lovlig vis en printer, som let og enkelt kan printe et plastik-kort og derved kopiere plejernes id-kort, som er og vil være de kriminelles næste skridt lige så snart  borgerne begynder at spørge efter at se id-kort. Kriminelle er jo desværre hele tiden smarte nok til at prøve på at være et skridt foran myndighederne”, siger Jørgen S. Donganon.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis billedet på det kort, der vises af den kommunale medarbejder, ikke er i mappen, så skal den ældre afvise i døren.

“Det er tankevækkende  kommunen ikke vil lytte til de gode ideer og derved være dem som kommer skridtet foran”.

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...