Jollmands Gaard er helt klar til at vise hvordan livet på landet var førhen

14. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Den 90-årige Peter Jollmand testamenterede i efteråret 1997 1 ½ ha med bygninger i Holm på Nordals til en fond som fik navnet ”Jollmands Gaard ”. Fondens formål var at restaurere gården, for at sikre gården og de omkringliggende arealer, som et særkende for eftertiden.

Jollmand-familien havde boet på gården gennem ti generationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag mellem kl. 10 og 16 er der åbent for alle, der har lyst til at se Jollmands Gaard.

Fredag eftermiddag bød Kim Grønne Madsen velkommen til alle de mennesker, der har været en del af arbejdet med at få sat Jollmands Gaard i stand – og lokale politikere samt sponsorer var også invisteret til en eftermiddag med taler, lokale fødevarer og lokal vin.

“Stedet er forvandlet fra ruin til perle og det er der grund til at fejre. Det har været et stort projekt med mange involverede og resultatet er virkeligt flot”, sagde Kim Grønne Madsen. Arbejdet har taget godt 20 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil vise Jollmands Gaard, som den virkeligt var og ad den vej give andre et billede og en fornemmelse af, hvordan livet på landet var”, sagde en af de frivillige til SønderborgNYT. Stedet var beboet frem til 1994.

Nogle kom med viden, andre med penge

“Nu er renoveringen af Jollmands Gaard færdig og I har al mulig grund til at være stolte”, sagde borgmester Erik Lauritzen i sin tale på Jollmanns Gaard.

Borgmester Erik Lauritzen sagde, at vi skylder en stor tak til alle dem, der har sat Jollmands Gaard i stand.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Mange har leveret viden og andre kom med kapital. Dem skylder vi allesammen en stor tak”, sagde borgmesteren.

NU kan kommende generationer få en fornemmelse af, hvordan det førhen var at være landmand.

“Og man får jo oplevelsen af, der virkeligt har været knoklet her på stedet – og gården har jo været i familiens hænder gennem hele ti generationer. Det fortæller, at gården ganske enkelt var livet for en familie”, sagde Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...