Julemærkehjemmene overlever trods meget mindre salg af Julemærker

1. februar 2017 Samfund
Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 94)

 

Per O. Jørgensens Julemærke i 2016 faldt i manges smag, men ikke nok til at dæmme op for et reelt afsætningsfald. Til trods for en prisstigning er den samlede omsætning for Julemærket faldet med en million kroner i forhold til 2015.

Julemærkesalget halveret

I 2003 omsatte Julemærket for knap 26 mio. kroner. 13 år og tre prisstigninger senere, er omsætningen faldet til godt det halve: 13.155.227 kroner.

Om betydningen for Julemærkefonden, der driver de fire Julemærkehjem, siger direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Historisk set har vi kunnet drive Julemærkehjemmene alene for indtægterne fra salget af Julemærker, sådan er det ikke længere. Vi er ikke i tvivl om, at det er de ændrede kommunikationsvaner, der får Julemærkesalget til at falde. Vi sender efterhånden meget få fysiske hilsner til hinanden. Og selvom vi har digitaliseret Julemærket til både mail og app, så kan det ikke dæmme op for faldet i omsætningen på det fysiske Julemærke”.

Oplever stor opbakning

Artiklen fortsætter under annoncen

Nedgangen i salget af Julemærker mærkes på Julemærkehjemmene, der får under fem procent i offentligt driftstilskud. Men det betyder ikke, nøglen drejes om.

“Jeg kan sige det meget klart: Julemærkehjemmene overlever, fordi danskerne vil det. Vi oplever så megen positivitet og støtte til vores arbejde med udsatte børn, og det er både fra private, virksomheder og fonde. I takt med at indtægterne fra salget af Julemærker daler, har vi også skulle tænke nyt for at sikre hjælpen til børnene. Vores virkelighed er jo, at vi har over 600 børn på venteliste og en ventetid på omkring et år, så Julemærkesalget er fortsat vigtigt for os – det svarer til driften af et helt Julemærkehjem”, siger Søren Ravn Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Julemærket fortsat vigtigt

Danskerne har taget godt i mod de nye muligheder for at støtte, siger Søren Ravn Jensen.

“For nogle år siden åbnede vi for, at man kan blive JulemærkeVen, hvor man støtter med et fast beløb hver måned eller årligt. Det gør flere 19.000 mennesker i dag, og det betyder helt enormt meget for os og vores evne til at hjælpe de mange udsatte børn, der banker på vores dør”.

“Jeg taler dagligt med børn og familier, der har fået hjælp, og det er hjerteskærende historier, de fortæller. Om hvordan børn, der har levet i ensomhed og uden tro på dem selv, nu er blomstret op til et børneliv, som rummer en fremtid for dem. Så bliver jeg så taknemmelig. Derfor kæmper vi fortsat for Julemærket, som helt klart er en vigtig støtte til vores arbejde – nu er det bare på linje med andre støttemuligheder, som tilsammen driver de danske Julemærkehjem, i dag – og i morgen”, siger Søren Ravn Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 95)

 

 

Error, group does not exist! Check your syntax! (ID: 96)

 

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
29. juni 2022 Augustenborg, Erhverv

Nyd et godt glas vin og aftensolen på terrassen ved Augustenborg_Project

29. juni 2022 Augustenborg

På fredag åbnes dørene til den splinternye vinbar, A_Terracce, hos Augustenborg_Project på Palævej i Augustenborg, hvor franske sommeliers er klar til at guide gæsterne frem til de allerbedste smagsoplevelser. “I den kommende weekend gør vi ekstra meget ud af franske vine og det skyldes selvfølgelig, at Tour de France kommer til Sønderborg og fremover handler […]

Læs mere...