Julepynt: Firma i Ketting har genoptaget gammel tradition

12. december 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

I 1970-erne og ’80erne var den nu afdøde indehaver af Ketting Autolak Aage Espersen var altid fuld at gode ideer til alternative og ikke mindst kreative julebelysninger.

I mange år var der op til jul placeret en stor stjerne i toppen af den høje skorsten mellem privaten og værkstedet, men da modet til at kravle op i den høje skorsten med tiden aftog, blev der på gavlenden ud mod vejen placeret en opstilling, der flot blinkede med ”Glædelig jul 1977” bundet sammen af ledninger på kryds og tværs for året efter, at blive ændret til ”Glædelig jul 1978”

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nuværende ejer af bygningerne, indehaver af Als Bilindretning, Hans Overby, og hans personale mente, det var på tide igen lave en anderledes julebelysning midt i Ketting ud til den trafikerede landevej.

Virksomheden har i mange år været forhandlere af Variant-trailere, så hvad var mere nærliggende end at udsmykke en trailer med både gavebånd og blinkende julelys  og løftet op i højden, så den er tydelig at se fra landevejen – med en kærlig tanke til den kvinde, der har svært at finde julegaven til manden, der har alt, skriver Als Bilindretning.

Artiklen fortsætter under annoncen

I perioden frem til jul leveres alle solgte trailer med en ekstra gave og så bliver det spændende og se, om der er nogen, der vælger den flot udsmykkede trailer – om end den er lidt for stor til at komme under træet.

Kom forbi og se den flotte juleudsmykning, måske har du et par billeder liggende fra dengang, der stadig var autolak på adressen og meget gerne med julebelysningen. Dem vil Hans Overby meget gerne have en kopi af.