Juridisk brevkasse: Advokathuset Muurholm svarer på læser-spørgsmål om arv

21. november 2018 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Kære Brevkasse

Min samlever og jeg har boet sammen i mere end 20 år. Arver vi hinanden? Jeg har hørt, at hvis man bare har boet sammen i 2 år, så arver man.

Hilsen Inge

Kære Inge

Tak for dit spørgsmål.

Svaret er NEJ, medmindre I har oprettet testamente til fordel for hinanden.

Hvis man ikke er gift, men lever sammen som ugifte samlevende, er man ikke arving efter hinanden uanset hvor længe man har boet sammen. Desværre tror mange, at man kan arve hinanden, når man blot har levet sammen i mindst 2 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når man har levet sammen i 2 år, eller har børn sammen, har man mulighed for at oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente, hvor man kan beslutte, at man vil arve hinanden som var man gift.

Hvis I har børn betyder det, at den efterlevende af jer kan arve op til 7/8 af førstafdødes aktiver, ligesom den efterlevende samlever også vil være berettiget til at overtage fælles hjem. Hvis der ikke er børn, kan I arve alt efter hinanden.

Når man har levet sammen i 2 år, eller har børn sammen, vil man også være hinandens ”nærmeste pårørende” til at få udbetaling fra hinandens forsikring og/eller pension i tilfælde af dødsfald. Det er altid en god ide, at tjekke dette jeres pensions- og forsikringsselskaber.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg vil anbefale jer at søge juridisk bistand til oprettelse af et testamente, samt rådgivning omkring forsikring og pension.

Med venlig hilsen
Advokathuset Muurholm

Hvis du vil læse tidligere spørgsmål fra SønderborgNYTs læsere – og læse advokatens svar og gode råd – så finder du tidligere spørgsmål og svar her.

Har du et spørgsmål til advokaten?

Så send det til Advokathuset Muurholm på [email protected] eller pr. brev til Advokathuset Muurholm, Kongevej 58, 6400 Sønderborg eller ring på tlf. 74 43 03 09.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Advokathuset Muurholm beskæftiger vi os med sager for private og erhvervsdrivende. Vi er servicemindede, tilgængelige og har en hurtig responstid. Vi formidler vanskeligt juridisk stof i et let forståeligt sprog og lægger vægt på, at vores rådgivning skaber en værdi for dig.