Jutta Sko sælger armbånd for En God Jul for Alle

9. december 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke alene i Park by Mens Cut og hos Vinspecialisten, der sælges flettede armbånd til fordel for en God Jul for Alle.

Henning Petersen fra En God Jul for Alle spurgte også Lars Eskildsen i Jutta Sko, om de ville hjælpe med at sælge de flotte armbånd, som elever fra FGU-uddannelsen laver i deres fritid og donerer til sagen.

“Jeg sagde straks ja, fordi det giver mening at hjælpe andre, så de også får en god jul”, siger Lars Eskildsen til SønderborgNYT og tilføjer:

“Jeg har iøvrigt opfordret til, der bliver lavet armbånd i forskellige farver”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lars Eskildsen synes, det er virkeligt flot, at FGU-eleverne har henvendt sig til En God Jul for Alle og tilbudt at hjælpe.

Armbåndene koster 100 kroner stykket – og giver du sådan et i julegave, så glæder du både modtageren og de familier, der får julehjælp.