Jysk Fynske Medier lukker LokalAvisen i seks sydjyske byer

24. juni 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I en større handel med ugeaviser overtog Jysk Fynske Medier i sidste uge seks syd- og sønderjyske ugeaviser fra Politikens Lokalaviser. De seks aviser bliver nu alle lukket.

Det fremgår det af en intern meddelelse, som MediaWatch har set.

Lukningen sker, når næste uges aviser er blevet udgivet, oplyser ledelsen i meddelelsen.

I den interne meddelelse skriver Jysk Fynske Mediers ledelse, at lukningerne berører “mange medarbejdere”, som  fredag er blevet opsagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

“Det drejer sig om medarbejdere i salgsorganisationen samt grafiske medarbejdere. Handlerne vil også få indflydelse på den redaktionelle bemanding, men her kan vi først gennemføre ændringerne på næste fredag af hensyn til den 14-dages forhandlingsfrist, som gælder i den journalistiske overenskomst”, skriver ledelsen i meddelelsen.

I alt har Jysk Fynske Medier overtaget 53 medarbejdere i forbindelse med handlen – og afgivet 28 til Politikens Lokalaviser. De seks syd- og sønderjyske aviser, som Jysk Fynske Medier overtog ligger i Sønderborg, Kolding, Haderslev, Aabenraa, Esbjerg, Varde.

4. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Borgere i Sønderborg kan få kortere vej til behandling

4. juni 2026 Samfund

Der kan komme flere slags sundhedstilbud i kommunens sundhedshuse, og det betyder, at borgerne fremover kan få lettere adgang til andre typer behandling og rådgivning samme sted, hvor der i forvejen er læger og andre sundhedstilbud, efter at Sundhed-, Unge- og Forebyggelsesudvalget har godkendt nye principper for udlejning af lokalerne. Sønderborg Kommune har gennem flere […]

Læs mere...