Kædesavene er startet hos WoodSculpture

16. juni 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Søndag middag mødtes de kunstnere, der skal forvandle træstammer til skulpturer, på Rådhustorvet og de alle blev fulgt af deres frivillige værtsfamilier.

Da alle var kommet gik de på i Byrådssalen, hvor borgmester Erik Lauritzen tog imod og fortalte dem lidt om Sønderborg.

Kort tid efter gik turen til Slotskajen, hvor egestammerne stod og ventede. I åbningstalen til en uge med skulpturer sagde borgmester Erik Lauritzen blandt andet:

“I denne uge vil rigtigt mange komme en tur på Slotskajen og nogle vil komme dagligt, for at følge kunstnernes arbejde. Og så kommer der 600 børn, der også skal arbejde med kunst”, sagde borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er dejligt, vi har sådan et arrangement i Sønderborg og at vi endnu en gang viser, at når foreninger, frivillige og kommune går sammen, så kan vi udrette store ting.

Vil arbejde abstrakt

En af kunstnerne, Evrim Kilic, der kommer fra Tyrkiet, er med for tredje gang og hendes tidligere skulpturer har fascineret mange sønderborgensere.

“I år, hvor temaet er FNs Verdensmål skal jeg arbejde abstrakt og det er første gang, jeg gør det i Danmark”, siger Evrimg Kilic til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen