Kallehave Stål & Montage køber Scan Agentur i Kruså

19. januar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den alsiske Gazelle-virksomhed Kallehave Stål & Montage overtager sikringsfirmaet Scan Agentur i Kruså og venter at fordoble omsætningen på 2-3 år.

Smede-, svejse- og montagefirmaet Kallehave Stål & Montage i Nordborg udvider sine aktiviteter til også at omfatte sikringsanlæg primært rettet mod industrien og den offentlige sektor.

Det sker med overtagelsen af sikringsfirmaet Scan Agentur i Kruså.

Virksomheden har siden 1991 specialiseret sig i levering af porte, bomanlæg, personkarruseller, hegn og elektroniske pullerter til både industri, den offentlige sektor og det private marked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er boet efter Henning Kudsk, som grundlagde Scan Agentur, der sælger virksomheden med tilhørende ejendomme til Kallehave Stål. Henning Kudsk døde mellem jul og nytår i en alder af 61 år.

Scan Agentur, der beskæftiger tre medarbejdere og tre eksterne montører, har de senere år oplevet en pæn vækst, bl.a. fordi kravene til sikring af både offentlige pladser og industrielle anlæg er skærpet som følge af det almindelige trusselsbillede i samfundet.

Dertil kommer levering af avancerede port- og bom-anlæg til campingpladser og havne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Handelen omfatter også Scan Agenturs afdeling umiddelbart syd for den dansk-tyske landegrænse.

Samlet omsætter Scan Agentur for godt syv mio. kr.

“Jeg ser store muligheder for at videreudvikle Scan Agentur. Der er mange synergier med Kallehave Stål, så en fordobling af omsætningen inden for de næste 2-3 år, mener jeg, er realistisk”, siger Jan Kallehave i en pressemeddelelse.

​Derfor vil vi hurtigt styrke salgsindsatsen​

Midt i finanskrisen etablerede Jan Kallehave i 2010 Kallehave Stål & Montage. Først som enkeltmands virksomhed med på fokus på stålkonstruktioner til byggebranchen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I dag, otte år senere, beskæftiger den alsiske virksomhed 38 medarbejdere og omsætter for over 30 mio. kr. Virksomheden er underleverandør til entreprenører og industri og har specialiseret sig i forarbejdning af rustfrit stål og byggestål til bl.a. altaner, gelændere og trapper.

Dagbladet Børsen har et par gange tildelt virksomheden Gazellepriser for vækst i både omsætning produktion, ligesom selskabet har kandideret til flere lokale hæderspriser.

Jan Kallehave vil, i tæt samarbejde med Scan Agenturs administrative leder Dorte Nørr, stå for den daglige drift af sikringsfirmaet, hvor alle medarbejdere fortsætter.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...