Kan din computer rammes af virus og andet skidt?

1. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

For år tilbage var der små grupper af unge mennesker, der sad og fabrikerede virusprogrammer, som kunne lave rod i andres computere.

“De var nærmest sådan er slags nørder, der syntes, at det var sjovt. Nok på samme måde som grafittimalerne gør

det”, siger Leif Jensen fra Kaspersky, der er et firma, der leverer sikkerhedssoftware til computere og mobiltelefoner.

“I dag er it-sikkerhed et højaktuelt emne, fordi kriminelle arbejder online”, siger han, inden han kommer med et rids over, hvad internetbrugere er oppe imod.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Nova Data, der er vært ved arrangementet, der foregik onsdag aften i Bella Italia.

“Jeg har samlet en del af mine erhvervskunder for at få dem til at tænke i sikkerhed. Alle kan blive ramt af alverdens ting, men heldigvis er der måder at undgå en del af det på”, siger Kenan Hansen fra Nova Data til SønderborgNYT.

Andre kan kryptere dine billeder

Der er rigtigt mange mennesker, der har billeder liggende på deres smartphone og deres computer. Og dem kan hackere komme ind og kryptere, så man ikke kan se dem mere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Når de er krypteret, så får man en mail med en besked om, at hvis man indbetaler 200 kroner, så fjernes krypteringen – og det gør den da også i langt de fleste tilfælde”, siger Leif Jensen fra Kaspersky. Han råder dog til, at man ikke betaler, men kontakter Politiet.

Kaspersky arbejder sammen med politiet, når der er it-kriminelle, der har været på spil.

“Det betyder sådan set bare, at vi stiller vores viden til rådighed”, siger Leif Jensen. Kaspersky har 400 millioner brugere plus 270.000 erhvervskunder.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Europa bruger 34 procent af internetbrugerne Kasperskys antivrus, så her er vi førende”, siger han.

Blandt de godt 30 gæster sad Per Plambeck, der underviser ældre i at bruge computer.

“Det er fint lige at lægge ører til det her, fordi mange ældre frygter, der er tyveknægte, som løber med deres penge”, siger Per Plambeck til SønderborgNYT.

Den allerstørste trussel

Leif Jensen beder deltagerne fortælle, hvad der er den allerstørste trussel mod enhver computer og der kommer mange bud.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men størst af dem alle er brugerne af computeren, hvis de er uvidende om sikkerhed”, siger han. Man skal vide, hvad man skal gøre for at sikre sig og man skal vide, hvad man ikke skal gøre.

“Og vi skal huske, at de it-kriminelle er professionelle, der kan deres kram”.

I dag kan man købe hackerprogrammer på nettet for ret små penge.

“Og så skal man have en adresse i udlandet plus plads på en server i Rusland eller Sydamerika – og så er man køreklar til at kryptere andres billeder. 200 kroner er ikke meget, men gør man det ti gange om ugen, så er lommepengene da hjemme”, siger Leif Jensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er også muligt at lægge en lille kode ind i andres computer – og så kan man – når den er i 10 millioner computere – bede dem alle om at gå ind på en bestemt hjemmeside på en gang”, siger han. Herefter kommer der fortællinger om, at det ikke er svært at hacke sig ind i virksomheders database og se, hvad der sker derinde. Det kan bane vej til at rydde bankkonti – men det kan også ødelægge produktioner og meget andet.

“Mange firmaer kan miste alle deres indkøbsaftaler, lagerlister og kundeinfo”, siger Leif Jensen. Og mange af os tænker først grundigt over sikkerhed, når skaden er sket.

Hvor kommer skidtet fra?

“Kaspersky har kigget på, hvordan vi henter alt muligt skidt ned i vores computere. Fra Adobe Reader henter vi blot en procent af de skadelige filer. Det er vores browser, der er den store synder med hele 48 procent. Officeprogrammer bidrager med 14 procent og Java med syv”, siger Leif Jensen.

Hvad kan jeg gøre?

Man kan gøre mere end at krydse fingre og håbe, man ikke rammes.

“Man skal for det første have en holdning til sikkerhed, altså snakke om det i virksomheder og derhjemme”, siger Leif Jensen.

“Så skal man have en Firewall, som man skal holde opdateret”, siger han.

Nogle gode passwords er også vigtige – og det med at bruge det samme til alt, det er ikke smart.

“Når du skal vælge et antivirusprogram, så snak med nogle venner om, hvad der virker for dem. Eller endnu bedre – gå i Nova Data, hvor du får professionelle råd”, siger Leif Jensen, som  skynder sig at få sagt, at Kaspersky også kan hjælpe.

“Vi har løsninger i prisrammen fra 200 kroner til 10 millioner kroner. Så det gælder om at vide, hvad man har behov for”, siger han.

16. april 2024 Nordborg, Debat

Debat: Udvalgsformand viderebringer forvaltningens fejlagtige opfattelse

16. april 2024 Nordborg

Erik Jensen, Kirsebærhaven, Nordborg, skriver: På SønderborgNYT er der et indlæg af udvalgsformand Kirsten Bachmann og det er da meget prisværdigt, at hun endelig ytrer sig. Men hun viderebringer blot forvaltningen fejlagtige opfattelse og præciserer, at arealerne er ’vurderet som fortove’. Derfor er det helt nødvendigt, at vi beboere fortsat holder os til fakta som […]

Læs mere...