Karmaloftet kan være vejen til indre harmoni og balance

16. december 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Flere og flere mennesker går på opdagelse i den alternative verden og for rigtigt mange handler det om at få kontakt til deres indre følelser og dermed opnå et både bedre og sundere liv, så de vandrer i balance.

I Karmahuset er der flere personer, der alle har en lille buket af de alternative tilbud, som kan være med til at gøre dit liv endnu bedre.

“Jeg skal i gang med at undervise i vejrtrækning. Det er vigtigt, at vi trækker vejret på den rigtige måde, men alligevel gør mange det forkert. Trækker du vejret rigtigt, så undgår du for eksempel stress”, siger Eva Palfi, som flere kender fra Et Cetera Beautysalon. Eva Palfi er uddannet kosmetolog og har også en længere række uddannelser og kurser, som gør, at hun kan arbejde med alternative behandlinger og teknikker.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg holder også kakao-cermonier og deltagerne oplever, at deres hjerter bliver mere åbne. Jeg bruger kakao fra Peru, så det handler altså om plantemedicin, som giver dig en bedre kontakt til dig selv”, siger Eva Palfi.

Annachanell Katarina Staniok, der er frontfigur i Karmaloftet, arbejder meget med energier og de energier er i lokalerne. Senest er det Naturlig Energioptimering, som er blevet en del af tilbudsviften.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi gør energierne tilgængelige og holder rummet for vores brugere, så de kan mærke sig selv”, siger Anna Chanell Katarina Staniok, som har en lang række uddannelser indenfor det alternative og coaching.

“For eksempel er vores yogahold et sted, hvor udøverne kommer til at mærke sig selv og vil man ha’ et liv i balance, så er man nødt til at få ryddet op indeni. Det gør man ved at sætte ord på alt det ubehagelige, skyggesiderne, så man kan forholde sig til det og måske ændre på nogle ting”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mindfulness er en vej, som blandt andre stress-ramte bruger, når der skal styr på tankemylderet.

“For os er det vigtigt at vise, der er andre veje end at tage medicin”, siger kvinderne, som ser det hele menneske i hver enkelt deltager.

Tankerne bag Karmaloftet

Ideen om at skabe noget nyt og udvikle det til perfektion opstod ud af samme brændende ønske om, også i det sønderjyske, at kunne give mennesker muligheden for, at have et unikt sted, hvor alt er samlet under samme tag. Krop, sind og ånd – fordi de uløseligt hænger uløseligt sammen. Når den personlige udvikling og vejen hjem til dig selv er i højsæde, så må det ikke være afstanden til undervisningsstedet eller rammerne, der begrænser dine muligheder. Det er tankerne bag Karmaloftet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har selv gået vejen

Anna Chanell Katarina Staniok har selv været i krise og er kommet hel igennem.

“Jeg har mærket tingene på egen krop og har klaret udfordringerne. Nu er jeg og de andre i Karmaloftet passionerede for at bringe det spirituelle ud til andre, så de også får mulighden for at finde hjem”, siger hun