Kasernens foreninger åbner dørene for alle

Kasernen. Foto: Ole Kæhler
Kasernen. Foto: Ole Kæhler
2. september 2022 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Kaserne rummer megen historie, fra tysk marinekaserne til asylcenter, og mange år som sergentskole. En ny epoke i kasernens historie tager sin begyndelse lørdag den 10. september, når borgmester Erik Lauritzen klipper snoren over i kasernegården, og officielt åbner Regimentskasernen for en del af byens foreninger.

Dagens program tager sin begyndelse kl. 1000 i kasernegården når dagens program indledes med sang. Umiddelbart herefter vil J.P. Rasmussen, tidligere skolechef på kasernen, byde velkommen inden borgmesteren får ordet og klipper snoren, skriver Hjemmeværnet på vegne af Sønderborg Kaserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter den indledning fortsætter dagens program, der løber helt frem til kl. 14. Et program hvor publikum kan bevæge sig rundt på gangene og opleve de mange nyrenoverede lokaler og foreningsaktiviteter, som er i gang i huset mellem. kl.10 og 14.

Det foregår i Kasernebygningen Regimentskasernen, hvor sergenteleverne tidligere boede, og blev undervist. Bygningen rummer nu hele 20 forskellige foreninger/kontorer.

Der vil være meget at opleve på kasernen den dag. Blandt andet Kasernens Historiske Samling, industriens udvikling i området, de mange spændende genstande på hattemuseet, besøg billardklubbens lokaler, og meget meget mere under dagens program – mere af dagens spændende program skal ikke røbes her.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil være mulighed for at få tørsten stillet, samt få lidt at spise i kasernegården, hvor industrimuseet står klar med forplejning.

Det vil ikke være muligt at parkere i kasernegården, der bliver anvendt til diverse udstillinger, men det nærliggende parkeringshus kan anvendes.

For gangbesværede vil der være mulighed for at benytte bygningens elevator.

6. maj 2024 Samfund, Sønderborg

610 skoleelever klar til alkoholfri sidste skoledag

6. maj 2024 Samfund

Flere end 600 elever er tilmeldt det alkoholfrie sidste skoledags-event for alle afgangselever i folke-, privat- og friskoler i Sønderborg Kommune. Arrangementet foregår fredag den 17. maj på Ringriderpladsen i Sønderborg fra kl. 12-16.30. Afgangseleverne i grundskolerne i Sønderborg Kommune har taget rigtig godt imod arrangementet om fælles, sidste skoledag. For i skrivende stund er […]

Læs mere...