Kegnæs Fyr skal bruges af hjemvendte soldater

25. november 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet i Sønderborg ønsker, at yde den bedst mulige støtte til hjemsendte veteraner. Derfor blev der i foråret ansat en veterankoordinator, som siden sin tiltrædelse har arbejdet målrettet med at udvikle og styrke indsatsen til veteranerne.

Og med Kegnæs Fyr giver det nu nogle fantastiske muligheder for at kunne tilbyde mere individuelle forløb og aktiviteter, der er målrettet de hjemvendte soldater. Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget, Jan Prokopek Jensen, glæder sig over, at kommunen nu kan tilbyde veteranerne endnu bedre forhold.

Artiklen fortsætter under annoncen

“At være udsendt i en krigszone og efterfølgende komme hjem til en helt almindelig tilværelse kan være hårdt, og desværre har vi på landsplan set alt for mange tilfælde, hvor veteranerne er gået ned med flaget, efter de er kommet hjem. Det vil vi gøre alt for at undgå i Sønderborg, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu får mulighed for at bruge Kegnæs Fyr til vores veteraner”, siger Jan Prokopek Jensen i en pressemeddelelse.

Det er planen, at der på Kegnæs Fyr skal være mulighed for at ro kajak, cykle på mountainbike, fiske og måske overnatte i et shelter. Det vigtigste er, at give de hjemvendte soldater fred og ro og dermed finde balancen og energi til hverdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgs omkring 400 veteraner vil få tilbuddet om at bruge Kegnæs Fyr, og kommunen håber, at de første veteraner kan benytte fyret ved udgangen af året.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...