Kig i krystalkuglen: Adskillige handelsbyer vil dø ud

10. februar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Inden for de næste 10 år vil halvdelen af de 109 såkaldte handelsbyer i Danmark dø ud.

Sådan lyder det bedste scenarie i en kortlægning lavet af den private virksomhed Institut for Centerplanlægning, der rådgiver myndigheder og private aktører om detailhandel, skriver Politiken.

Artiklen fortsætter under annoncen

I det værste scenarie vil der på Fyn kun Odense og Svendborg som stadig er i besiddelse af et handelsliv. Nord for Limfjorden vil der være to handelsbyer tilbage, Hjørring og Frederikshavn. Og på Lolland-Falster vil der ikke være nogen tilbage, skriver avisen.

I det bedste af scenarierne for handelsbyerne flytter 30 procent af handlen over på nettet inden 2030. I det hårdere scenarie flytter 50 procent af handlen.

Hos Kommunernes Landsforening betragter man analysen med alvor. Formand for erhvervsudvalg og Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen kalder situationen “et kæmpe problem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Byerne må tænke på, hvordan de kan skabe liv, for eksempel med flere kulturelle oplevelser, flere caféer og nogle overvejelser af, hvordan de indretter byerne”, siger han til Politiken.

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...