Klimamarch i Sønderborgs gader

Rytterstatuen. Foto: Ole Kæhler
Rytterstatuen. Foto: Ole Kæhler
28. februar 2023 Politik Skrevet af: Redaktion

Volt Sønderborg, Silba Sønderborg, FEM Sønderborg og Europæisk Ungdom Syd- og Sønderjylland kalder til klimaprotest i Sønderborg fredag den 3. marts, så det bliver en ordentlig flok, der kan vise, at vi også i Sønderjylland kerer os om klimaet.

Vi ved, at der er mange derude, der ligesom os er bekymret for klimaet og fremtiden og mener, at der skal hankes gevaldigt op i klimapolitikken, skriver arrangørerne.

Derfor er vi en håndfuld ungdomsorganisationer, der har besluttet os for føre den internationale klimamarch den 3. marts til Sønderborg, så vi kan marchere i Sønderborgs gader sammen med en masse andre sønderjyder og råbe magthaverne op, lyder det fra fire arrangører.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne mødes klokken 12:30 ved Rytterstatuen.