Klubmesterskab i Sønderborg Golfklub

22. september 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Golfklub spillede i weekenden klubmesterskab i hulspil som finalen på årets klubmesterskaber. Begge dage var præget af helt perfekte vejrforhold som en sensommer med sol og let vind og op til godt 20 grader.

De fire bedste damer og de 12 bedste herrer havde kvalificeret sig fra klubmesterskabet i slagspil for tre uger siden til at deltage i hulspillet, som foregår efter cupsystemet, skriver golfklubben

Blandt damerne blev der spillet en meget jævnbyrdig finale, hvor Hanne Bryld vandt 1/0 over Tove Zanchetta på hul 18. Hanne Bryld forsvarer herved sin titel fra sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos herrerne var der også nogle spændende semi-finale og finale kampe.

Her vandt junior Victor Thybo på 13 år og med handicap 4 – 2/1 over Kenneth Hamborg med et imponerende flot spil.