Klubmestrene i Sønderborg Golfklub er fundet

1. september 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

I weekenden har Sønderborg Golfklub spillet sine årlige klubmesterskaber i ni aldersklasser med deltagelse af 65 spillere i alderen fra 12 til 82 år.

Turneringen fandt sted i flot sensommervejr. Masser af solskin og kun en let vind gav spillerne tæt på optimale betingelser både lørdag og søndag, hvor der begge dage blev spillet 18 huller, skriver golfklubben.

I klubmesterskaberne spilles der slagspil uden handicap over 36 huller og klubmester i de enkelte aldersklasser blev:

Karen Stevns (Senior Damer), Victor Thybo (Junior Drenge), Liva Birch Mølgaard (Junior Piger), Daniel W Andersen (Herrer), Kenneth Hamborg (Senior Herrer), John Larssen (Superveteran Herrer), Trevor Abercromby (Veteran Herrer), Tove Zanchetta (Veteran Damer) og Christian Mølgaard (Midage Herrer).

Artiklen fortsætter under annoncen

Under runden søndag lykkedes det for den senere vinder af Superveteran herre-rækken, John Larssen, at lave en HOLE-IN-ONE på banens 12. hul – et par-3 hul på 136 meter med et flot slag med 8-jernet. Det var i øvrigt Johns anden HOLE-IN-ONE – den første var tilbage i 2010 på banens 1. hul.

I den sideløbende stableford turnering blev vinderne Victor Thybo (A-rækken), Carsten Pallesen (B-rækken) og Nikoline Hjortnæs (C-rækken).

Billede: Klubmestrene 2020

Forrest: Karen Stevns (Senior D.), Victor Thybo (Junior Dr.), og Liva Birch Mølgaard (Junior Piger).

Artiklen fortsætter under annoncen

Bagerst: Daniel W. Andersen (Herrer), Kenneth Hamborg (Senior H.), John Larssen (Superveteran H.), Trevor Abercromby (Veteran H.), Tove Zanchetta (Veteran D.) og Christian Mølgaard (Midage H.)