Køb et armbånd hos Park by Mens Cut – og støt En God Jul for Alle

7. december 2019 Samfund

Hos Park by Mens Cut kan man købe et flot armbånd, som er flettet i fritiden af FGU-elever. Armbåndene sælges også hos Vinspecialisten.

“FGU-eleverne henvendte sig og spurgte, om de ikke måtte hjælpe En God Jul for Alle ved at flette armbånd, som kunne sælges til fordel for sagen”, siger Henning Petersen fra En God Jul For Alle.

Han fortæller videre, han synes, det er ualmindeligt flot gjort af de unge mennesker og han håber, der kan sælges mindst 100 armbånd.

“Sælger vi 100 armbånd, så hjælper det 10 familier gennem julen”, siger Henning Petersen til SønderborgNYT og tilføjer, at FGU-eleverne ikke vil have betaling for deres arbejde og materialerne betales af Vinspecialisten.

Artiklen fortsætter under annoncen

De flittige FGU-elever har lavet så mange armbånd, at det giver rigtig god mening at sælge dem flere steder – og Lena Krag Schmidt sagde ja til at hjælpe i samme øjeblik, som En God Jul spurgte hende.

Pengene fra salget af armbånd går ubeskåret til de økonomisk trængte familiers jul.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
1. juni 2023 Politik, Sønderborg

Avnbøløstenborgere spurgte om Venstre og Socialdemokratiet holder ‘vindmølle-løfterne’ fra 2013

1. juni 2023 Politik

Op til onsdagens byrådsmøde demonstrerede en gruppe såkaldte nærborgere til Avnbøløsten imod, at deres område kommer med i Kommuneplanen, som et sted, hvor der kan stilles vindmøller op. De demonstrerende borgere mener, at det forringer deres levested – i forvejen er de generet af motorvejen. Iøvrigt er det tredje gang på 10 år, de kæmper […]

Læs mere...