Kom og hør om en herredsfoged der kom i bondeklør

28. februar 2023 Kultur Skrevet af: Redaktion

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland inviterer torsdag den 2. marts til foredraget: ‘En herredsfoged i bondeklør – Johann Dietrich von Lange i Broager 1783-1796’ ved historiker, dr.phil. Lars N. Henningsen fra Aabenraa.

En dag i august 1797 smækkede den tidligere herredsfoged, major Johann Dietrich von Lange, døren bag sig til sin flotte herredsfogedbolig i Broager i hertugdømmet Slesvig. En kommissionsdomstol havde dømt ham fra embedet, og nu måtte han flygte fra sin hidtidige virkekreds i bar bluse og uden en skilling på lommen, skriver Slægtshistorisk Forening

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans karriere er atypisk, og dog kan der spørges, om den kan tillægges et videre perspektiv. I det foredraget vil vi følge Lange fra storhed til fald og se, om der i det isolerede hændelsesforløb er elementer, som mere alment bidrager til karakteristik af datidens forvaltningsskik og af forholdet mellem myndigheder og lokalbefolkning i 1790ernes Slesvig.

Foredraget på torsdag begynder kl. 19.00 og rammen for det er MultiKulturhuset, hvor der er elevator op til lokale M3. Foredraget er gratis for medlemmer, mens ikke-medlemmer skal betale 50 kroner.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...