I weekend 24.- 25. juni bryder krigen ud på Dybbøl Banke. Danske og tyske frivillige i historiske uniformer og med historiske geværer genopfører sammen kampe fra krigen. Efter slaget bringes de sårede til lazarettet, hvor amputationssaven ligger klar. Hos marketenderen kan soldaterne købe sig lidt ekstra at styrke på, hvis snapseflasken er tom. På hjemmefronten møder du de smukt klædte kvinder, der driver hjemmet videre, men de nervøst venter på nyt fra deres kære ved fronten.
De to dage er der fokus på Kampen om Als på Historiecenter Dybbøl Banke, hvor der er bygget en soldaterlejr med teltlejr, lazaret, marketenderi og meget mere. Om dagen deltager både danske og preussiske soldater i kampdemonstrationer som foregår i det historiske landskab på Dybbøl Banke, skriver Historiecenter Dybbøl Banke.
Krig berører ikke kun soldater, derfor indeholder lejren også en hjemmefront, hvor der berettes og demonstreres fra hverdagslivet på gården, skriver historiecentret- Og brænder du efter at blive klogere på den del af historien, der i sidste ende førte til genforeningen, så kan du se programmet her.
Kun 1,6 millioner indbyggere i Danmark
Den 26. juni 1864 udløb våbenhvilen, og umiddelbart efter den 29. juni kl. 02 – sommertid kl. 03 – om morgenen sætter 2.500 preussiske soldater med 163 både i første angrebsbølge over Alssund ved Sottrupskov. De danske styrker på Kær-halvøen tager straks kampen op, men forsvaret af Als er for svagt og for dårligt organiseret.
Kl. 02.45 dukker det danske panserskib, Rolf Krake, op og stopper for en stund overførslen af de preussiske styrker. Men der er allerede omkring 5.000 preussiske soldater på Als og de danske styrker er hårdt trængt. Kaptajnen på panserskibet vurderer at slaget er tabt, hvorefter han sejler bort for at deltage i evakueringen af de danske styrker fra Als.
De preussiske tropper trævler i løbet af morgenen det danske forsvar op, og kl. 05.30 opgiver danskerne forsvaret af øen og trækker sig under stadig kamp tilbage til halvøen Kegnæs. Herfra udskibes tropperne i løbet af de næste dage, og den 1. juli forlader den sidste danske soldat Als. Den danske hærs tab – døde, sårede og fangne – i forbindelse med kampen om Als blev på i alt 3.148 mand, mens de tilsvarende preussiske tab beløb sig til 372.
Efter tabet af Als breder modløsheden sig i Danmark. Preussen og Østrig har nu besat hele Jylland op til Skagen, og man frygter nu, at også Fyn vil gå tabt. Måske er endog Sjælland truet, så kravet om fred for enhver pris breder sig. Den danske regering går af og en ny udpeges. Regeringen anmoder om våbenhvile, og denne træder i kraft den 20. juli. Herefter indledes forhandlinger i Wien fra slutningen af juli, hvilket fører til fredstraktaten, som underskrives den 30. oktober 1864.
Sejrherrerne er nådesløse ved fredsforhandlingerne i Wien, og Danmark må betingelsesløst afstå hertugdømmerne. Der kan end ikke tilstås danskerne garantier for behandlingen af den dansksindede del af befolkningen i Nordslesvig. Danmarks nederlag er totalt.
Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenburg og dermed to femtedele af landets samlede størrelse. Indbyggertallet reduceres fra 2,6 millioner til 1,6 millioner.
Du kan læse mere på 1864.dk
