Kom til et sprudlende foredrag om ’Lykke’ med Hella Joof

16. september 2019 Kultur Skrevet af: Michael Kjær

Nu kan du komme med til et spændende foredrag med den inspirerende, underholdende og skønne ildsjæl Hella Joof, når hun gæster Alsion i Sønderborg den 11. marts klokken 19:00.

I mange år havde Hella Joof regler for næsten alt – særligt for hvilken mand, hun skulle have, men i et liv fuld af regler er der sjældent plads til de ting, der kommer fra den blinde vinkel – og det er oftest dem, der gør dig lykkeligst, har Hella Joof erfaret.

Hella Joofs sprudlende foredrag tager sit afsæt i begrebet ’Lykke’ og er fyldt med humor, glæde, satire, alvor og andre gode ingredienser fra det virkelige liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

På et eller andet tidspunkt havde Hella Joof udtalt sig til et blad om sine meninger om lykke og mange andre ting.

Andre foreslog at hun holdt foredrag om emnet: Lykke.

“Og det var mine meninger om lykke, jeg skulle tale om i foredraget og det har jeg gjort lige siden – og foredraget er også blevet til en bog”, siger Hella Joof og forklarer, at hvis nogen tidligere har hørt hende hende sige det stik modsatte af det, som de hører i Alsion, så skyldes det, at hun er blevet klogere.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I kender vel også det med, at man i årevis går og tror, at sådan og sådan er det bare – og så pludselig opdager, at det er det så ikke”, siger hun.

Der er et begrænset antal billetter til salg, så hvis du vil opleve Hella Joofs foredrag den 11. marts 2020 i Sønderborg, så kan du købe billet ved at klikke her.