Kom til strand-pilates og yoga på Fluepapiret

09. august Samfund

Torsdag har Blå Flag Center Sønderborg et særligt arrangement på Fluepapiret ved Sønderborg Slot. Det er en morgenfrisk start i bevægelsens- og livsnydelsens tegn.

De, der gerne vil være med, dukker blot op kl. 7.30 på Fluepapiret.  Her instruerer en medarbejder fra Blå Flag Centret i pilates og yoga – det er øvelser som løsner, styrker og smidiggør muskler og led.

Bagefter er der et glas juice og en snack til hver deltager.

”Arrangementet er tilrettelagt, så alle uanset alder og forudsætninger kan være med”, fortæller Blå Flag-koordinator Andreas Hermann.

Man skal medbringe en træningsmåtte, et stort badehåndklæde og – hvis man vil en tur i bølgerne – badetøj.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk