Kommunebureaukrati forsinker nedrivningen af faldefærdigt hus

18. januar 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

SønderborgNYT har tidligere bragt billeder fra et hus i Smedegade i Ketting. Huset er i risiko for at styrte sammen og politiet var ude og spærre af for trafikken.

“Og nu er der nogen, der har sat festivalhegn op omkring det og det ender jeg nok med regningen for”, siger Thomas Trab, der ejer det ældre hus. Hverken beredskab, politi eller kommune har rettet henvendelse til ham og han ved ikke, hvem der har hegnet huset ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Havde nogen henvendt sig, så havde jeg selv sat hegn op og det ville ikke have kostet mig en eneste krone”, siger Thomas Trab til SønderborgNYT.

Huset har været fredet, men husets tilstand gør, at det ikke giver mening at bevare fredningen.

“Og derfor fik jeg Slots- og Kulturstyrelsen til at hastebehandle en såkaldt ‘affredning’, der allerede var sat i gang, så jeg kan rive huset ned, inden det måske selv vælter. Jeg skulle selvfølgelig have grønt lys hos kommunen, men der er man hele tre uger om at behandle sagen”, siger Thomas Trab.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg spurgte kommunen, hvem der har ansvaret, hvis der sker noget, mens sagen er hos dem og det ligger hos mig”, siger han.

“Når Slots- og Kulturstyrelsen kan hastebehandle en sag med et nedstyrtningstruet hus, så mente jeg, at kommunen også kan. Men kommunen står fast på, at sagsbehandlingstiden er tre uger”.

Thomas Trab håber, at der ikke sker noget alvorligt, mens kommunen har hans sag liggende.

“Og så snart der er grønt lys, så river jeg ejendommen ned og sætter grunden til salg”, siger Thomas Trab.

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYT bad fredag Sønderborg Kommune om en kommentar til sagen.

Intet svar fra forvaltningen

Onsdag sagde økonomidirektør Bjarke Eriksen – der angiveligt også overtager ansvaret for teknik og miljø fra 1. februar – samt udvalgsformand Aase Nyegaard, at forvaltningen ville komme med et svar i løbet af onsdagen.

Det gjorde forvaltningen ikke.

SønderborgNYT ville gerne vide, hvorfor man ikke hastebehandler sagen, når nu huset er ved at vælte.

Vi ville også gerne vide, hvornår husejeren kan vente et svar.

Artiklen fortsætter under annoncen

Torsdag formiddag siger forvaltningen: Husejeren er velkommen til at søge en nedrivningstilladelse. Læs mere HER

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...