Kommunen går i gang med omlægningen af L 69 i Skovmose

19. september 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De politiske partiers gruppeformænd har på deres møde tirsdag besluttet at iværksætte omlægningen af det rørlagte vandløb kaldet L 69.

Omlægningen er en del af det samlede projekt, som skal sikre sommerhusene i Skovmose mod oversvømmelser, og byrådet har ifølge vandløbsloven mulighed for at gå ind og dække udgiften lige netop her fordi det er et kommunevandløb.

Det må ikke sinke processen i øvrigt, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Hele afvandingsprojektet har netop været ude i en fornyet høring, hvor flere beder kommunen fremskynde indsatsen mest muligt. Efter flere juridiske sondringer er tilbagemeldingen, at muligheden for en delbeslutning foreligger, hvis der ikke ændres på projektet i øvrigt og finansieringen for delbeslutningen er afklaret. Sagen har efter en behandling i byrådet en 4 ugers klageperiode.

Artiklen fortsætter under annoncen

Landvindingslaget for Lysabild-Skovby har med en bestyrelsesbeslutning udtalt, at det samlede projekt skal gennemføres, men at kommunen – hvis det er muligt – kan omlægge L 69 nu.

Løser ikke problemerne i hele Skovmose

Det er denne anmodning alle de politiske partiers formænd nu har besluttet at føre ud i livet. Det løser ikke problemerne i hele Skovmose, men ethvert tiltag har sin berettigelse i denne sag udtaler borgmester Erik Lauritzen.

“Jeg er tilfreds med, at det er en fælles beslutning. Nu drejer det sig bare om at få de resterende arbejder kørt igennem uden alt for mange opslidende klageprocesser. Kommunen opretholder de midlertidige afværgeforanstaltninger, som har været etableret i et år nu, og der bliver ikke slækket på beredskabet selv om vi graver i den ene ende af sommerhusområdet.  Vi er konstant opmærksom på oversvømmelsesrisikoen i hele området”, siger borgmester Erik Lauritzen

Artiklen fortsætter under annoncen

 

16. april 2024 Samfund, Sønderborg

OMBOLD og kommunen vil favne endnu flere udsatte borgere

16. april 2024 Samfund

Gennem et tre-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med seks millioner kroner, vil OMBOLD og DIF i samarbejde med Sønderborg Kommune overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og løb/gang, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber. Selvom fodbolden de sidste par år har givet mange socialt udsatte mennesker i […]

Læs mere...