Kommunen har planer om at bruge Nørrebro 1

Arkivfoto
Arkivfoto
2. februar 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådet vil bevare bygningen Nørrebro 1 og nu har forvaltningen fundet frem til, at den kan bruges til at styrke sejlerturismen og samtidig være base for vagt-, service- og overvågningsopgaver.

Nørrebro 1 er en af de få tilbageværende historiske bygninger på havnen i Sønderborg. Bygningen er opført i 1854 og genopført efter krigen i 1864.

Bygningen har fungeret som kontor for Brok & Co. I 1971 blev bygningen overtaget af kommunen og har derefter fungeret som toldkontor og havnekontor med offentlige toiletter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kontordelen har stået ubenyttet hen i en årrække, men stueetagen fungerer som bade- og toiletforhold for lystsejlere og offentligheden, skriver forvaltningen.

På tirsdag skal udvalgspolitikerne gøre op med sig selv, om de vil støtte udspillet og sende det videre til Økonomiudvalg og Byrådet med de varmeste anbefalinger.

Udspillet betyder også, at det blå Havnekontor skal fjernes og området bringes tilbage til det, som det var en gang.