Kommunen indfører bagatelgrænse for garantistillelse

22. februar 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Dansk Byggeris opfordring ændrer Sønderborg Kommune nu deres brug af entreprenør-sikkerhedsstillelse i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. Tidligere skulle entreprenører stille en garanti på 15 procent af entreprisesummen, som nævnt i de almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed. Oftest stilles sikkerheden gennem en bankgaranti eller kautionsforsikring og det betyderer væsentlige omkostninger for entreprenøren.

Nu indfører man en nedre grænse, skriver Erhvervsservice i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi skal ikke belaste vores lokale entreprenører unødvendigt, og netop derfor indfører vi en formel bagatelgrænse på 500.000 kr. Vi ved, at en garantistillelse har omkostninger for vores erhvervsdrivende. Som kommune vil vi gerne gå forrest og sørge for, at projekter, hvor kommunen er samarbejdspartner, bliver så gnidningsfrie som mulige, siger erhvervsudvalgsformand Gerhard Bertelsen i pressemeddelelsen.

Samtidig vedtages det, at alle garantier under 75.000 kr. skal frigives.

4. juni 2026 112, Nordborg

Video afslørede bilist efter uheld

4. juni 2026 112

Politiet fik onsdag klokken 11:00 en anmeldelse om et færdselsuheld på en parkeringsplads i Nordborg, hvor en bil var blevet påkørt, hvorefter føreren af den anden bil kørte fra stedet. “Den påkørte bil havde dog videooptagelser fra en Tesla, og her kunne politiet se registreringsnummeret på bilen, der havde forladt stedet. Bilisten bliver derfor kontaktet […]

Læs mere...