Sønderborg Kommune tilbyder gratis hjælp til rygestop. Rygestopforløb kan foregå i grupper eller individuelt – alt efter dine behov. Det handler om at give dig hjælp og støtte til at kvitte tobakken. Det handler om, at du finder din vej til et røgfrit liv.
Rygestop og fitness er en kombination, der virker rigtigt godt og det tilbydes igen i efteråret. Næste forløb starter tirsdag den 27. september.
Forløbet strækker sig over syv tirsdage kl. 16.30-18.30 på Sundhedscentret i Sønderborg. Der er 10 pladser på holdet.
Inden du kan starte på forløbet, skal du deltage i en indledende rygestopsamtale med en rygestopinstruktør, hvor følgende emner kan komme i spil: Tidligere rygestopforsøg, fordele og ulemper ved rygestop, eventuelt brug af rygestopmedicin eller nikotinsubstitution m.m.
Vil du vide mere om tilbuddet og dine muligheder for at deltage, kan du kontakte en sundhedsfaglig medarbejder på tlf. 88 72 41 81.
Du kan også sende en mail til [email protected] Opgiv navn og tlf.nr. så bliver du ringet op.
Hvis du ryger over 15 cigaretter eller tobak svarende hertil og bor i Sønderborg Kommune, kan du få betalt rygestopmedicin eller nikotinsubstitution i op til otte uger, hvis du er aktiv i et rygestopforløb.