Kommunen laver en beskrivelse af servicen for udsatte børn og unge

7. juni 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På det specialiserede børne- og ungeområde er det lovgivningen, der sætter rammerne for det meste.

Børne- og Uddannelsesudvalgets godkendelse af, at serviceniveauet for udsatte børn og unge beskrives og bliver tilgængelig, falder godt i tråd med den indsats, Sønderborg Kommune er i gang med på baggrund af samarbejdet med Ankestyrelsen og Socialstyrelsens Task Force.

Task forcen har analyseret og er kommet med anbefalinger i forhold til sagsbehandlingen inden for Myndighed børn og unge, skriver forvaltningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen har desuden valgt også at inddrage børne- og ungehandicapområdet.

Resultatet er en udviklingsplan, hvor der også er fokus på tydelighed og gennemsigtighed

Det, som man i kommunalpolitisk regi kan beslutte, ligger inden for områder som hjemgivelse, kontaktpersoner, forældre- og ungepålæg samt samvær.

Børne- og Uddannelsesudvalget ønsker, at alle områder skal beskrives, så det både er forståeligt og gennemskueligt for de berørte familier og personalet, der arbejder med de pågældende børn og unge og deres familier.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Ved at beskrive og skabe gennemsigtighed, sikrer vi, at den ensartethed, som skal være på området, er forståelig og synlig for alle, som har interesse i området. Det er vigtigt, at familier, som er omfattet af området, kan være trygge ved, at de får en service, der svarer til det beskrevne niveau. Og det er uanset, om det handler om serviceniveau, sagsprocesser, forventninger til forældreansvar eller bekymringsgrad”, siger Børne- og Uddannelsesudvalgets formand, Claus Klaris.

Artiklen fortsætter under annoncen

Beskrivelsen er i høring frem til september.

.

17. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Erhvervslivet fik indblik i lufthavnens fremtid

17. april 2024 Erhverv

Tirsdag eftermiddag var 80 personer fra 45 lokale virksomheder samlet på Hotel Alsik for at høre om Sønderborg Lufthavn, som netop har fået lavet en analyse af erhvervslivets ønsker til lufthavnen. “Udviklingen af Sønderborg Lufthavn er en vision for Sønderborg Kommune og Bitten & Mads Clausens Fond”, sagde Lars Tveen, som er direktør i fonden. […]

Læs mere...