Kommunen overvejer at lukke smittesporingsenheden ned

14. maj 2021 Samfund

Sønderborg Kommunes smitteopsporingsenhed er siden marts blevet bedt om at kontakte i alt 94 borgere og ni af disse har været nye smittede, som skulle informeres om hvordan de skulle forholde sig som smittede.

Det oplyser Sundhedsforvaltningen.

Henvendelser til de resterende 85 borgere har været såkaldte isolationsopkald, som er en opfølgning på, hvordan det går med at overholde selvisolation. Ud af de i alt 94 borgere, er det lykkedes at få kontakt til 82 borgere på telefon og fem borgere ved at møde op på deres bopælsadresse. Syv borgere er det ikke lykkedes at opnå kontakt til.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er i takt med den faldende smitte i Sønderborg Kommune, kombineret med at Styrelsen for Patientsikkerhed har opnormeret i forhold til smitteopsporing, en faldende aktivitet i Sønderborg Kommunes Smitteopsporingsenhed.

Der har kun været behov for at kontakte to borgere i perioden fra den 25. april til og med den 11. maj og sammenholdes den faldende aktivitet med, at Sønderborg Kommune har medarbejdere stående til rådighed alle ugens dage, så vurderer forvaltningen, at det er hensigtsmæssigt at opsige den nuværende aftale om smitteopsporing.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis udviklingen i smitten med coronavirus gør, at der igen opstår et behov for en sådan aftale, vil en ny aftale kunne indgås med få dages varsel.

Der er desuden åbnet mulighed for, at kommunerne kan indgå en tillægsaftale, såfremt der ses stor smittestigning i bestemte områder. Tillægsaftalen giver kommunerne mulighed for at modtage data på smittede personer, på personnummerniveau, så kommunerne har bedre mulighed for at gennemføre en målrettet indsats til nedbringelse af smitte.

Det er op til Sundhedsudvalget at beslutte om Sønderborg Kommune skal opløse smittesporingsenheden og det gør udvalget på et møde på mandag.

Skrevet af: Redaktion redaktion@sonderborgnyt.dk
19. juni 2021 Sport, Sønderborg

Hans Natorp fra Sønderborg i spidsen for Danmarks Idrætsforbund

19. juni 2021 Sport

Ved Danmarks Idrætsforbunds årsmøde blev Hans Natorp valgt til ny formand ved et kampvalg, hvor han fik 76 stemmer, mens 71 stemte på modstanderen, Thomas Bach. ”Jeg glæder mig til at tage DIF ud på en modig og visionær rejse, hvor vi hele tiden udfordrer og udvikler vores organisation med en ambition om fremskridt, mangfoldighed, […]

Læs mere...