Kommunen sætter fem helt særlige grunde til salg

14. maj 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke hver dag – eller hvert år for den sags skyld – at Sønderborg Kommune sætter en håndfuld helt særlige grunde til salg.

Nogle af grundene sælges til højeste bud, mens andre grunde sælges til den, der kan fremvise det bedste projekt. På kommunens hjemmesiden kan man se fem videoer, der præsenterer de fem grunde hver for sig.

Det har været en spændende proces at arbejde med at gøre de fem grunde klar til salg. Nu er jeg bare spændt på at se de bud og projektideer, der kommer ind. Her er jo både noget for dem, der har en anderledes boligdrøm for sig selv og sin egen familie, og for investoren der vil opføre boliger eller erhverv, der kan komme andre borgere eller byen til gavn, siger kommunens ejendomskonsulent, Christina Petersen, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakta om de fem grunde:

• Borgmester Andersens Vej 41, Sønderborg: Her udbydes et af de sidste områder i Sønderborg by til bebyggelse. 9500 m2 udstykning tæt på skov og strand.

• Damgade 90, Sønderborg: En smuk historisk vandværksejendom på en 8400 m2 stor grund. Ejendommen er beliggende i et kommuneplanlagt rekreativt område tæt ved Center Øst.

• Dybbøl Bygade 58, Dybbøl: En grund på ca. 2500 m2 beliggende i det attraktive Dybbøl tæt ved daginstitution, indkøb og motorvejen. Her er plads til at opføre bolig til en eller flere familier – og liberalt erhverv.

Artiklen fortsætter under annoncen

• Havbogade, Sønderborg: En lille byggegrund, der ligger lige ved det nye havneområde Byens Havn. Grunden består af to matrikler på i alt ca. 345 m2. Nærmeste nabo er skulpturen Hønekilden. Her kan etableres ejendom der kan benyttes til både bolig, detailsalg og servicevirksomhed.

• Rosenvej 41, Ullerup: Her udbydes den tidligere børnehave i Ullerup og matriklen bagved børnehaven. Grunden udgør ca. 5600 m2. Bygningerne er i fin stand, og vil kunne omdannes til fx fælleshus, beboelse eller liberalt erhverv.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...