Kommunen vil flytte Gendarmstien væk fra eng med køer

24. maj 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Ulykken på vandrestien Gendarmstien søndag, hvor en 64-årig mand fra Frederiksberg, blev angrebet af en ko og senere døde af sine kvæstelser, får nu kommunen til at tage affære.

Hos Projekt & Anlæg er man ved at undersøge muligheden for at flytte Gendarmstien, så man ikke risikerer, at lignende ulykker sker igen.

Det fortæller afdelingsleder Jens-Kristian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

“I et samarbejde med ejeren af grunden er vi ved at undersøge, om vi kan flytte stien ud til kanten af engen eller helt uden for engen for at undgå, at vores gæster skal krydse arealet, hvor der er dyr”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

På nuværende tidspunkt krydser Gendarmstien den eng, hvor ulykken skete. Der er skilte ved strandengen, som oplyser de vandrende om, at det er vigtigt, de holder sig fra dyrene.

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...