Kommunen vil forebygge rygning blandt de helt unge

13. september 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er svært at lægge tobakken på hylden, det understreger vigtigheden af ikke at begynde. Tre ud af fire personer, der ryger i dag, begyndte som teenagere, og op mod 85 pct. fortæller, at de fortryder at være startet.  Derfor har Sønderborg Kommune sat gang i en række aktiviteter, der skal få eleverne til at undgå tobakken eller kvitte den igen hurtigt.

De unges holdninger til tobak skal ændres gennem kampagner og undervisning i folkeskolen og events på ungdomsuddannelser. Kommunens 7. og 9. klasser skal undervises om forebyggelse af rygestart, og hvis der er behov for råd eller andre forebyggende tiltag, står et rygestoprejsehold klar til at rykke ud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet for Sønderborg Kommune er, at 25 procent færre børn og unge ryger i 2021. Dette mål understøtter visionen i kommunerne i Region Syddanmark om, at antallet af syddanske børn og unge, som lever uhensigtsmæssigt i forhold til KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) og i forhold til mental sundhed, skal være reduceret med 50 procent i 2025.

“Det er vigtigt, at færre unge bliver afhængige af tobak. Brugen af tobak er den livsstilsfaktor, der har størst negativ indflydelse på vores sundhed, og vi har fokus på en tidlig indsats, så vi fremadrettet kan opleve røgfri årgange og derigennem reducere ulighed i sundhed”, siger sundhedsudvalgsformand Helge Larsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...