Kommunen vil forlænge mænds liv

Arkivfoto

Arkivfoto

12. januar 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mænd i Sønderborg Kommune lever i gennemsnit fire år kortere end kvinder. Sådan er det i hele landet, men i Sønderborg prøver vi at gøre noget ved det: Mænd får et tilbud om helt gratis at deltage i projektet “Sund Mand Sønderborg”.

Projektet giver deltagerne oplevelser i form af bl.a. en 24 timers camp med madlavning over bål og overnatning i Dybbøl Multihus. Der vil være sjove, fysiske aktiviteter, men også masser af socialt samvær.

”Det er sådan, at mænd ikke alene har kortere levetid end kvinder. Det er også et faktum, at mænd i højere grad rammes af alvorlig sygdom. Med projektet Sund Mand Sønderborg håber vi at rykke lidt ved den sundhedsmæssige ubalance, og så skal det selvfølgelig samtidig være sjovt. Derfor er forløbet baseret på forskellige spændende aktiviteter, madlavning, overnatning og socialt samvær”, siger sundhedsudvalgets formand, Helge Larsen, i sin opfordring til, at mænd, som gerne vil skrue lidt på deres livsstil, melder sig til projektet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er tredje gang, forløbet tilbydes, og feedback og gode indspark fra deltagerne på de to første hold af sunde mænd er brugt til at gøre dette forløb endnu bedre. Projektets camp, som indleder forløbet, holdes den 10. og 11. marts, derefter er der fælles møde nogle timer en gang om ugen i 16 uger og derefter en gang om måneden de efterfølgende tre måneder.

Målgruppen er mænd med livsstilsudfordringer og overvægt, og hensigten er, at mændene kan udleve deres maskuline energi, handlekraft og kampgejst.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Alle, der tilmelder sig, får tilbudt en snak med en sundhedsvejleder i Sundhedscentret, hvor det afklares, om tilbuddet er noget for den pågældende”, siger projektkoordinator Petra Grünewald.

Interesserede kan ringe på tlf. 88 72 41 82 med spørgsmål og/eller tilmelding.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...