Kommunen vil indrette flere boliger til demente

14. september 2017 Nordborg Skrevet af: Ole Kæhler

Kommunens plan om at indrette flere specialboliger til borgere med svær demens i Sønderborg Kommune, er rykket et skridt nærmere. Seniorudvalget vil oprette 11 nye specialboliger på Guderup Plejecenter, der i forvejen huser kommunens kompetencecenter for demens.

Seniorudvalget opfordrer derfor byrådet til at omlægge i første omgang fire almindelige plejeboliger på Guderup Plejecenter til specialboliger i 2018, og yderligere syv boliger mere i 2019. Der vil fortsat også være almindelige plejeboliger på Guderup Plejecenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Derudover indstiller seniorudvalget til byrådet, at der allerede fra 1. oktober 2017 sker en styrkelse af personalenormeringen på de midlertidige vurderingsboliger på Guderup Plejecenter.

Det skal sikre bedre rammer for de borgere med demens, der har brug for at få vurderet deres nuværende og fremtidige behov for pleje og omsorg.

Med fire nye specialboliger i 2018 og yderligere syv i 2019 vil Sønderborg Kommune være oppe på i alt 35 specialboliger for borgere med svær demens på Guderup Plejecenter. Centeret styrker dermed sin profil som kommunens kompetencecenter for demens.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den specialviden, der opnås, bliver anvendt og sat i spil på tværs af kommunens øvrige plejecentre og demenskoordinatorerne tilbyder besøg hos borgere med demens, som bor i eget hjem eller i ældrebolig.

Kommunen har via kompetencecentret oprettet forskellige tilbud til demente borgere og deres pårørende, bl.a. et træningsforløb for demente, demenscaféer, pårørendegrupper og et demens-kursus for pårørende til demente borgere. Kommunen er desuden med til at koordinere et frivilligt socialt tilbud om aflastning til pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...