Kommunens grønne anlæg åbnes igen

14. maj 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Nu kan foreningerne så småt komme i gang med deres aktiviteter igen, så længe de højst er 10 personer samlet, holder en meters afstand, er opmærksom på hygiejne, COVID-19-symptomer og i øvrigt følger gældende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

“Vi har i en periode været nødt til at lukke ned for brugen af kommunens idrætsanlæg, ligesom vi har måttet sige nej til foreninger, der har ønsket at lave arrangementer på kommunens grønne arealer. Det glæder mig meget, at det nu er muligt at genoptage en vis form for aktivitet på vores grønne arealer. Vi har gennem hele perioden sørget for at vedligeholde banerne, så grønsværen er tip top klar til at tage imod både fodboldstøvler, men også alle mulige andre aktiviteter, der fint kan flyttes udenfor takket være årstiden”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Aase Nyegaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Grønne områder, parker samt offentlige legepladser har været åbne for borgerne i hele perioden, men på grund af forsamlingsforbuddet har der ikke været begivenheder eller arrangementer. Det vil fortsat ikke være muligt at benytte indendørsfaciliteter som toiletter og omklædningsrum ved kommunens idrætsanlæg.

“Vi har et stærkt foreningsliv i Sønderborg Kommune, og det er fantastisk at medlemmerne igen kan mødes – om end det bliver nødt til at ske i mindre grupper ad gangen. Genåbningen skal selvfølgelig ske på en måde, hvor vi fortsat begrænser smitte og det er jeg helt tryg ved, man kan håndtere ude i de enkelte foreninger”, siger formand for udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Stephan Kleinschmidt, der anbefaler foreningerne at følge de udmeldinger og retningslinjer, der kommer fra de pågældende specialforbund eller særområder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunens arealer skal som sædvanlig bookes via bookingsystem Webbook, der findes på kommunens hjemmeside. Hermed sikres det, at der ikke er flere foreninger, der bruger samme areal på samme tid.

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...