Kommunens plan for at få – og også holde – flest muligt i job

1. maj 2020 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

På baggrund af ekstraordinært møde i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget den 22. april 2020 foreslår forvaltningen, at lønmodtagerorganisationerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og Sønderborg Kommune går sammen om at lave en 4-partsplan for, hvordan vi bedst afbøder konsekvenser af coronakrisen.

Udvalget har derudover drøftet helt konkrete tiltag og mål, som skal sættes i gang hurtigst muligt. På baggrund heraf foreslås det, at sygedagpengemodtagere, ledige på dagpenge og kontanthjælp tilbydes en ekstraordinær indsats, hvor målene er, at flest mulige skal beholde jobbet, komme hurtigst muligt i job igen og at langt flere skal tage en uddannelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

På det næste udvalgsmøde – den 6. maj – skal udvalget se forvaltningens beskrivelse af de initiativer, som blev foreslået og derefter skal planen sendes i Byrådet til endelig godkendelse.

Ligesom i andre kommuner stiger ledigheden i Sønderborg Kommune på grund af coronakrisen. Fra den 15. marts til den 27. april 2020 er antallet af ledige på dagpenge steget med 332, hvilket svarer til en stigning på 25 procent. Derudover er antallet af sygedagpengemodtagere steget med seks procent og jobparate kontanthjælpsmodtagere med 12 procent. I alt er antallet af borgere på offentlig forsørgelse steget fra 6.122 til 6.560. Det svarer til en stigning på 7,2 procent. Hvor dybe spor coronakrisen sætter i økonomien og dermed ledigheden er vanskeligt at vurdere på nuværende tidspunkt, men det forventes, at ledigheden vil stige yderligere, skriver forvaltningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

På baggrund af udviklingen i ledigheden, den truende lavkonjunktur og drøftelser af dette på ekstraordinært møde i Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, foreslår forvaltningen, at jobcentret intensiverer indsatsen over for følgende målgrupper:

Sygedagpengemodtagere

Dagpengemodtagere og

Jobparate kontanthjælpsmodtagere

Indsatsen over for de øvrige målgrupper:

Målene med den ekstraordinære indsatsen er, at:

Flest mulige beholder jobbet

Langt flere skal tage en uddannelse

Artiklen fortsætter under annoncen

De nye ledige skal hurtigst muligt i job igen

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid!