Kong Kian åbner i Borgen

18. maj 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

I Borgens centergade på stueetagen – lige overfor Sport24 – arbejdes der i disse dage på højtryk for at blive klar til åbning af det seneste skud på stammen af spisesteder i Borgen, nemlig en lækker ny sandwichbar i samme koncept, som er kendt fra bl.a. Aabenraa ”Kong Kian”. Mange borgerne i Sønderborg har også allerede stiftet bekendtskab med sandwichbaren, da konceptet udspringer i bl.a. samme ejerkreds som driver ”Sands’N’Salads” på Rådhustorvet.

Centermanager Flemming Enghave fortæller om baggrunden for den nye sandwichbar i Borgen:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ser jo en tendens til, at det at spise ude udgør et stadig større del af det at shoppe, gå i biografen og hygge sig sammen. I den sammenhæng er det derfor oplagt for os i Borgen, udover at kunne byde på et varieret mix af butikker, også at kunne tilbyde vores kunder et forskelligartet udbud af restauranter og cafeer, og her passer denne nye sandwichbar perfekt som supplement til vores øvrige store udvalg af bespisning”, siger centermanageren i en pressemeddelelse.

Der arbejdes efter en åbning sidst i uge 22, men arbejdet skrider hurtigt frem, og der er mulighed for at åbne før planlagt. Den endelige åbningsdato vil fremgå af Borgens hjemmeside samt Facebook.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tilkomsten af den nye sandwichbar bringer antallet af cafeer og restauranter i Borgen op på seks. De øvrige er, Castillo & Co, Kebabtown, Sushi & More, The Spot Café & Burgerbar samt The Spot Café & Legeland.

Om Kong Kian


Kong Kian er nem, sund og lækker frokost eller aftensmad, serveret af smilende og imødekommende personale. På menuen findes ud over sandwiches også nachos og kyllingesnacks. Maden kan nydes i butikken eller tages med hjem, bestilles til udbringning eller som catering til større grupper.

10. maj 2024 112, Sydals

Jolle fik motorproblemer – beredskabet rykkede ud

10. maj 2024 112

Natten til fredag omkring klokken 00:30 kørte Beredskab Sønderborg til vandet ved Vibæk på Sydals og de havde redningsbåden Alsin med. Kort efter blev der også sendt en helikopter. “Der var heldigvis ikke så alvorligt. Det drejede sig om en jolle med motorproblemer, som blev hjulpet i land”, siger vagthavende hos politiet. Indsatsleder Bo Olesen […]

Læs mere...