Kongeomridningen: 11 kvinder og 9 mænd skal dyste om uoffielle titler

9. juli 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Corona eller ej. Sønderjyderne vil ringridning. Det viser den store opbakning Ringriderfesten i Sønderborg fik til sit initiativ med først at holde 20 små lokale ringridninger for så at hente de bedste til en finale – omridning – i Sønderborg på lørdag.

297 ryttere deltog i de lokale ringriderstævner, og nu mødes de bedste – 11 kvinder og ni mænd – til omridning i Sønderborg. Ringridningen finder sted på et privat areal, så man er sikker på, at alle coronarestriktioner overholdes, skriver Ringriderfesten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Normalt samler omridningen i Sønderborg flere tusinde tilskuere. De må i år følge den spændende dyst virtuelt via ringriderfestens hjemmeside fra kl. 10.

De 11 kvinder, der har kvalificeret sig til omridningen, er i alderen fra 14 til 59 år. Det er Pia Petz, Købingsmark, Jette Dau Andersen, Tandslet, Anne Paulsen, Vollerup, Pia Moisen, Broager, Sabine Gundersen, Skovby, Trine Clausen, Kværs, Mette Betina Christiansen, Skovby, Nanna Misser, Sønderborg, Nadia La Cour Andersen, Brandsbøl og Signe Søholm Clausen, Ertebjerg og Gitte Brink Kjeldstrøm fra Toftlund.

Artiklen fortsætter under annoncen

De ni mænd, der har kvalificeret sig, er i alderen fra 17 til 58 år. Det er Benny Kohls, Nr. Hostrup, Hans Nicolaisen, Dybbøl, Peter Greisen, Tumbøl, Jesper Petersen, Kegnæs, Torben Kaufmann, Volderup, Mads Dau, Skovhuse, Jacob Høj, Nordborg, Lasse Thomsen, Tørsbøl og Jakob Petersen, Gl. Skovbøl.

Omridningen begynder kl. 10 og der dystes om titlerne konge, kronprins og prins. Fordi Ringriderfesten i år er aflyst, er der tale om uofficielle titler, men uanset det er der lagt op til en spændende dyst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flere af deltagerne har op til flere kongetitler med i bagagen.

 

5. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Han forlod restaurationsbranchen for 16 år siden – nu er han tilbage

5. juni 2026 Erhverv

Efter 16 år hos Universe skifter Jonas Luttermann nu spor. Fra 1. juni er han ansat som ny driftsdirektør i restaurationsselskabet SDBG2020, der står bag Bella Italia, Colosseum og Bistro Grand Mère i Sønderborg. Med ansættelsen får restaurationsselskabet en leder med mange års erfaring inden for drift, ledelse, gæsteservice og udvikling. Samtidig markerer ansættelsen begyndelsen […]

Læs mere...